Din løn ligger bedst i dine lommer

Man kan sige det meget kort; selvfølgelig skal man selv beholde en større del af den løn, som man arbejder hårdt for at tjene, end den del man putter i den store fælles kasse med ordet SKAT på låget. Det er mest rimeligt – og det giver mest tryghed.

Derfor er det også en kerne-konservativ værdi, at have fokus på en lav personskat, afskaffe arveafgiften og fjerne grundskylden.

Vi betaler SKAT, som en forsikring, der betaler, når vi er syge, holder barsel, går i skole, bliver gamle og plejekrævende – og så holder vi hånden under alle dem, som af en eller anden grund har brug for hjælp. Vi har veje og sportsfaciliteter og offentlig transport. Alle sammen gode fornuftige formål, som er os alle til gavn.  

Vi skal altid have fokus på at bruge vores fælles penge rigtigt – og vi skal have fokus på at erhvervslivet og iværksætter nemt og simpelt kan drive virksomhed i Danmark. For det kommer nemlig også alle os andre til gavn.