Alle børn skal have et godt skoleliv

Jeg er ikke fan af folkeskolereformen, for den indeholder så mange ting, der ikke er skabt for børnenes skyld. En af delene er at den kommer til at ekskludere mange børn.

Fra 2010 til 2017 er andelen af børn, der har fået en diagnose som depression, angst, autisme eller ADHD inden de fylder 15 år, steget fra fire til ni procent. Mange af disse børn udvikler skolevægring. Dvs de udvikler angst for at gå i skole.

Det er børn, som med de rette vilkår vil opnå gode resultater i skolen. Men pga store klassekvotienter, rullende skemaer og en masse uforudsigelighed, så modarbejder vi børnene istedet for at hjælpe dem.

Derfor er jeg rigtig glad for, at Det Konservative Folkeparti på sit landsråd i 2018 vedtog at ville arbejde for følgende;

1. En rummelig folkeskole, så de psykisk sårbare og socialt udfordrede børn kan få hurtig hjælp til at komme i det rette pædagogisk tilrettelagte skoletilbud.
2. Vores samfund skal understøtte, at børn og unge lærer at udvikle deres talenter igennem uddannelse. Folkeskolen skal ikke være et ’ensrettelsesprojekt’ men skal være med til at skabe hele mennesker.
3. De stille børn skal også høres. Børn der bliver set og anerkendt har lettere ved at lære. Forudsætningen for at indlæring sidder fast, er, at børn føler sig trygge og bliver mødt med empati, forståelse og inspiration af voksne, de ser op til.
4. Hvis børn ikke er skoleparate skal de ikke i skole. Børn udvikler sig forskelligt og ikke alle er klar, så snart de er fyldt seks år. Derfor skal vi gøre det lettere for forældrene i samarbejde med pædagoger og lærere at skoleudsætte et barn, hvis der er behov for det.
5. Let og smidig adgang til skolepsykologer, så børn og familier kan få den rette fagligt funderede hjælp, når de har brug for det.
6. Nogle forældre til sensitive børn vælger privatskolerne, fordi de ved, at deres børn er udfordret i folkeskolens store klasser. Men hvis privatskolerne ikke er klædt på til opgaven, kan børnene ende med endnu et nederlag. Privatskolerne bør derfor tilbydes en økonomisk gulerod for at skabe støtteklasser, eller for at ansætte speciallærere, så også børn med diagnoser kan rummes i privatskolerne.
7. En tidlig indsats er vigtig. Derfor skal der handles på bekymringer med det samme, og kommunerne skal i langt højere grad leve op til deres ansvar.
8. Antallet af pladser i specialklasser skal svare til antallet af børn, der har behov for det. Vi skal lytte til fagfolk, og derfor skal børnene have det antal støttetimer, de har brug for. Barnets tarv skal altid være i centrum og veje tungest.