Psykiatrien skal have et løft

Det kan aldrig betale sig, at udskyde vigtige ting til i morgen.
Det gælder i mit private liv – det gælder i dit liv, det gælder sådan set alle steder.

Tidlig indsats betaler sig altid – også i det offentlige, både menneskeligt og økonomisk.

Derfor er det også tudetosset, at ventetider i psykiatrien kun stiger, og der pt er mere end et års ventetid.

Vi kan allesammen huske den fatale sag fra Fields. Men vi kan også se på listen af borgere i jobcentrene, som bliver indkaldt til det ene møde efter det andet og sat i ressourceforløb, mens de faktisk kun får det værre, fordi det de har brug for er hjælp i psykiatrien og ikke i jobcenteret. Så hvad med at vi flyttede de 13 mia fra jobcentrene over i psykiatrien?

Det gælder os alle – det gælder dem, der er ramt af psykisk sygdom, deres pårørende, deres kollegaer og arbejdspladser, deres naboer – og ikke mindst de ansatte, der skal behandle og hjælpe.

En ung læge i børn & unge psykiatrien har skrev i foråret 2022 et meget ærligt, alvorligt og bekymrende indlæg i Information.
 
Hun fortæller, hvordan hun egentlig godt ved, at hun nok ikke altid giver patienten og deres familier, den hjælp de har brug for. Fordi hun ikke har andre muligheder.
 
Vi skal have sidestillet psykiatriske sygdomme med fysiske sygdomme. Ingen med et brækket ben vil blive overtalt til at tage hjem og vente 14 dage på en ambulant tid.
 
Selvmordstruede kan på samme måde heller ikke bare parkere deres lidelse.
 
 
Den viser meget præcist, at selvfølgelig skal en læge kunne visitere til korrekt hjælp med det samme – også i psykiatrien.….og den beslutning skal ikke sendes videre til kommunen. Det er en lægelig vurdering.

Lad os komme igang. Vi skal have sidestillet psykiatrien med somatikken. Ingen bliver sendt hjem med et brækket ben.

Når jeg får en plads i folketinget, vil jeg arbejde for at sidestille psykiatrien med somatikken.